Valgprogrammet

2. Udlændingepolitik. DS vil: a) afskaffe udlændinges ret til familiesammenføring i Danmark; b) gøres det til en administrativ konsekvens, at udlændinge udvises af landet for bestandigt, hvis de dømmes for grov kriminalitet; c) stemme nej til alle love om indfødsrets meddelelse, hvis der deri er personer fra tredjelande; d) arbejde for, at Danmark kun modtager flygtninge fra vort eget nærområde. Alle andre flygtninge skal hjælpes i deres nærområde.

3. EU: a) Danmark skal ud af EU; b) indtil dette kan nås, ønsker DS, at Danmark skal udtræde af Schengen; c) Danmark skal ophæve kronens binding til euroen; d) DS siger nej til ophævelse af de fire forbehold fra 1993, hvad enten det er helt eller delvis.

4. Familien. Familien skal styrkes. Det skal være muligt for en familie at leve af én indkomst i den periode, hvor børnene er små. Børnefamilier skal have et markant forhøjet beskæftigelsesfradrag, hvis den ene forælder vælger at passe børnene, mens de er små.

5. Et helt Danmark – landsplanlægning. a) staten skal fra kommunerne overtage områder som sociale ydelser og forsorg; b) staten skal sikre infrastrukturen i hele landet; c) de statslige arbejdspladser fordeles jævnt over hele landet; d) bilkøb billiggøres ved sænkning af afgift.

6. Forsvaret. a) Danmark skal leve op til sine NATO-forpligtelser og bruge mindst 2% af BNP på forsvaret; b) Danmark skal være i stand til at hævde rigets territoriale integritet og sikre den civile luftfart, hvilket betyder, at vi især skal styrke de luft- og sømilitære kræfter; c) hjemmeværnsfolk skal have mulighed for at have både våben og ammunition i hjemmet; d) Danmark skal ikke deltage i flere krige rundt om i verden, med mindre det skyldes aktivering af NATOs »musketered«.

7. Skole og uddannelse. Man må indse fejlene både ved gymnasie- og folkeskolereformerne og så bredt som muligt søge flertal for en ny reform, der retter op på skaderne, og som derefter kan sikre en lang reformfri periode. a) DS’ ønsker til den reform er for folkeskolens vedkommende bl.a. mere faglighed og kortere skoledag. Kun undervisning berettiger en pligt til at være i skole (ikke fritidsaktiviteter eller lektielæsning); b) For gymnasiets vedkommende bl.a. mere boglig faglighed; i stedet afskaffes almen sprogforståelse, almen studieforberedelse og naturvidenskabeligt grundforløb; samfundsfag nedprioriteres.

(Foreløbigt valgprogram for Dansk Samling i uddrag)

Dansk Samling | Frihed, Sandhed og Ret

dksamling.dk/

En sammenslutning, der ene og alene har til formål at gøre det, som navnet siger: samle danskerne - til kamp for frihed og selvstændighed som den uopgivelige ...

‎

Pro Patria - ‎Hvad er Dansk Samling? - ‎Sange - ‎Kontakt

Konservativ filosof - Roger Scruton: 'Danmark bør melde sig ud af EU ...

Ung i Dansk Samling er ikke en uafhængig ungdomsorganisation, men en gruppe af engagerede medlemmer mellem 15 og 35 år, som mødes regelmæssigt til politisk debat og diskussion af Dansk Samlings idégrundlag. Vil du være en del af en ungdomsgruppe, hvis sag er kærlighed til det danske fællesskab, og som brænder for at gøre en forskel for Danmark? Så meld dig ind i Dansk Samling og bliv en del af Ung i DS. Ung i DS giver dig mulighed for at møde ligesindede unge.

Der er møder med stratetiske og politiske diskussioner, men der er også tid til hygge, tilbagevendende traditioner og sociale arrangementer. Som aktivt medlem af Ung i DS, kan du hurtigt møde folk fra Dansk Samlings hovedbestyrelse, som Ung i DS støtter på bedste vis.

Har du lyst til at møde andre unge i Dansk Samling, eller blot interesseret i at høre mere om Dansk Samling, så følg os på fjæsbog eller skriv til os:

Man kunne vælge at glæde sig over, at stedse flere politikere er kritiske over, at stedse flere politikere er kritiske over for Danmarks indvandrings- og flygtningepolitiske kurs; men det er svært, når sådanne personer fastholder deres ønske om forsat dansk EU-medlemskab og højst kan svinge sig op til at være>>kritiske<<over for Unionen. Er de da slet ikke klar over, at et opgør med den danske udlændingepolitik forudsætter dansk udmeldelse af EU? Tilsyneladende ikke.

Tag nu den meget omtalte Gimi Levakovic, der har flere voldsomme overfald på samvittigheden, og som ikke har dansk indfødsret. Højesteret fastslog, at han på grund af Danmarks >>internationale forpligtigelser<<, herunder den europæiske Menneskerettighedskonvention, havde ret til at blive i Danmark. Flere røster krævede derpå, at Danmark måtte omtolke eller fratræde denne konvention, hvad der i og for sig er fornuftigt nok, men dommen henviser også til >EU-reglerne<<. Levakovic er jo unionsborger og har dermed visse rettigheder i Danmark. Unionsborgerskabet stemte de danske vælgere <<ja<< til i 1993, og EU har siden udbygget de rettigheder, der er knyttet hertil.

Men lad os nu sige, at Danmark fratrådte Den europæiske Menneskerettighedskonvention. Ville det så ikke ændre noget? Svaret er nej. For indholdet i Menneskerettighedskonventionen er om ikke ordret så i hvert fald indholdsmæssigt ført ind i Unionens traktatgrundlag ved >>Den europæiske Unions charter om grundlæggende Rettigheder<< - for nemheds skyld blot omtalt som >>Chartret<< ( her i NYT behandles Chartret første gang i nr. 4 2001 og siden mere udførligt i nr. 3 2002 ) Danmark underskrev i 2000 Chartret som en bindende politisk erklæring, og med ( Lissabon-traktaten ) blev Chartret retligt bindende på traktatniveau, fordi den omtales i artikel 6 i Traktat om Den europæiske Union. Danmark ratificerede som bekendt Lissabon-traktaten i foråret 2008, og den trådte i kraft den 1. december 2009.

Hvor den europæiske Menneskerettighedskonvention var tiltrådt af Danmark, er dens indhold altså nu skrevet ind i Unionens grundlov, som Danmark er underlagt. Danmark kan ikke længere fratræde reglerne, og tolkningen af dem ligger i sidste ende hos EU-Domstolen, der jo står over det danske folketing og de danske domstole, idet EU-Retten står over medlemstaternes ret, hvilket også fastslås i Lissabon-traktaten.

Den enkeltes ret til >>familieliv<< sikres også i Chartret, hvilket i praksis betyder, at visse personer, skønt udlændinge, kan få ret til at blive i Danmark uanset deres opførsel iøvrigt. Og hvis man tror, at denne og alle andre rettigheder >>kun<< gælder unionsborgere, så tager man fejl. Chartrets artikel 45 fastslår, at >>Fri bevægelighed og opholdsret<< kan indrømmes tredjelandsborgere, der har lovligt ophold på en mellemstats område.<<

Med andre ord: Har en tredjelandsborger fået ophold i bare en af Unionens stater, har vedkommende lovligt ophold i dem alle. Det er jo også blevet fastslået i forskellige EU-domme , såsom Metock-og Zambrano-dommene. Dette er bare en lille flig af den EU-ret, der forhindrer en ny dansk kurs i udlændingepolitikken - medmindre Danmark forlader EU og atter bliver et frit land.

Afstemnings-Resultatet omkring de fire Danske Forbehold findes på dette Link

Antal besøg:

Det vil Dansk Samling:

1. De vigtigste politiske mål for DS er at få bragt indvandringen fra tredjelande til ophør samt at få Danmark ud af EU.

Dansk Samling | Frihed, Sandhed og Ret

Konservativ filosof - Roger Scruton: 'Danmark bør melde sig ud af EU ...

Morten Uhrskov Jensen, Dansk Samling i Radio 24/7- Del II ...

Menneskerettighederne er IKKE en del af retsstaten ...

Dansk Samling vil opsige FN´s flygtningekonventioner ...

- nationalbevidsthed hos Saxo og i andre danske krøniker

Vikingeborgen (The Viking Fortress) - En dokumentarfilm ...

German brave Woman Rebukes Islam's Lie in Germany ...