TONEN OG SPØGELSET
TONEN OG SPØGELSET www.advarselspartiet.dk

Præsenteret her  17. juni 2010

TONEN OG SPØGELSET

 
Jyllands-Posten
 
Den ordentlige, totalitære tone

Morten Messerschmidt, medlem af Europa-Parlamentet

Offentliggjort08.06.10kl.03:01
 
Hvilken stat truer sine borgere med tre års fængsel for en forbrydelse, der hverken har offer eller handling? Det gør EU. Vi må have en ordentlig tone, siger de. Og netop der ligger det totalitære spøgelse gemt.

Lad det være sagt med det samme: Der er grundlæggende noget sympatisk over at ville bekæmpe had. Had er en grim ting og jeg melder mig gerne under fanerne hos dem, der hader had.

Når man for eksempel på google søger under ordene ”hader dansk folkeparti”, kommer der over 20.000 hits frem. Det er foruroligende. Tænk, at så mange mennesker - i et land med ét af verdens højeste uddannelsesniveauer - kan motivere så afstumpede og unuancerede følelser og endog føler trang til at udbasunere dem på det offentlige internet.

På den baggrund er der noget glædeligt over, at EU har sat sig for at forbyde had. Denne umiddelbare glæde må dog forstumme over, at det ikke er had i al almindelighed, EU søger at bekæmpe. EU's rammeafgørelse imod racisme og fremmedhad er derimod tænkt, formuleret og skrevet direkte ud fra de multikulturelles kampskrift, hvor EU selv definerer, hvad der både er had, og hvad der er racisme.

Winston Churchill sagde engang: »History will be kind to me, for I intend to write it«. Nu skyldes Churchills heltestatus i vor kultur næppe hans i øvrigt enestående bidrag til europæisk litteratur. Men sandheden i udsagnet er dog, at den, der definerer, i virkeligheden kontrollerer verden. Det er her, EU's forsøg på at definere grænsen mellem det gode og det onde bliver farligt. Grænsen mellem det tilladte had - og det forbudte. En sådan grænsedragning er, hvad rammeafgørelsen mod racisme og fremmedhad handler om. Europæerne skal opdrages til at forstå, at indvandring er godt. De sidste 30 års diskussion og kritik - med tilhørende tegninger - af indvandringspolitikken har fået bølgerne til at gå højt. Har splittet europæerne. Det skal nu være slut.

Men er splittelse usund? Er uenighed forkert? I givet fald er hele vort demokrati, hvis udgangspunkt er uenighed, usundt. Man må foretage et valg. Enten er man for demokrati - og dermed for den frie meningsdannelse, holdningsudveksling og debat. Eller også er man for et teknokrati, hvor eliten udstikker rammerne for de rette meninger. Man må vælge demos - folket med alt dets tankegods og drømme - eller vælge det fra.



EU har valgt den sidstnævnte model - valgt den del af folket med de forkerte meninger fra. De er non grata og deres udsagn skal straffes. Men naturligvis til deres eget bedste. Nemlig for at skabe det gode samfund. Der er derfor grund til at undersøge, om europæiske lande med forbud mod eksempelvis holocaustbenægtelse mv. også har udviklet sig til sådanne harmoniske samfund.

I Frankrig har det siden 1990 været ulovligt at sætte spørgsmålstegn ved eller at retfærdiggøre Holocaust og forbrydelser imod menneskeheden. Men ifølge den seneste årbog fra The European Jewish Congress blev der i fjor i ”the Jewish Community Protection Service (SPCJ) recorded 832 antisemitic incidents, an increase of about 75 percent over the 2008 total of 474”.

I Belgien kan den, som benægter, groft bagatelliserer eller minimerer, forsøger at retfærdiggøre eller billiger nazisternes folkedrab under Anden Verdenskrig, blive fængslet i op til et år. Om Belgien fortæller årbogen imidlertid, at ”jews in Belgium reported a growing sense of insecurity. Antisemitic activity escalated during the first four months of 2009, according to the Centre for Equal Opportunities and Opposition to Racism (CEOOR), which recorded 60 incidents until April alone ? usually the total for the whole year”. Heller ikke i Belgien synes der altså at være tegn på, at forbuddet mod idiotiske holdninger forhindrer tilsvarende idiotiske handlinger.

I Tyskland er det strafbart at benægte eller bagatellisere forbrydelser begået af nazisterne under Anden Verdenskrig eller opildne til had imod en særlig gruppe, ligesom nazistiske symboler er ulovlige. Alligevel taler rapporten om “almost three acts of racial violence were committed in Germany daily and some three antisemitically motivated assaults took place per month. [?]. This does not necessarily include the almost weekly desecrations of Jewish cemeteries which, for the most part, are not reported as antisemitic crimes but as “vandalism.”



Tallene fra The European Jewish Congress vidner om, at man ikke kan få folk til at opgive vanvittige tanker ved at forbyde eller straffe dem. Med desto større bekymring må rammeafgørelsen imod racisme og fremmedhad ses, for hvordan defineres da denne racisme, som alene i kraft af sin eksistens må straffes med op til tre års fængsel? Blandt høringssvarerne bemærker rigsadvokaten, »at definitionen af racisme og fremmedhad [ikke] er formuleret på en dækkende og tilstrækkelig måde«. Hvad kan være bedre for en elite, der ønsker at straffe i flæng, end at selve deliktet beskrives så vagt, at ingen kan vide sig sikker? Ved hvem, om det er racisme at omtale barbariske skikke inden for islam? Ved hvem, om sønderjyden med et anstrengt forhold til tyskere kan straffes for fremmedhad? Er det racisme at resumere statistik, der påviser indvandringens konsekvenser på statsfinanserne eller i fængslerne? Hertil vil rammeafgørelsens forsvarere sige, at det jo alt sammen handler om, hvordan man formulerer sig. Vi må have en ordentlig tone, siger de. Og netop der ligger det totalitære spøgelse gemt. Vi bestemmer selv tonen - men EU sætter grænsen.

Vi, der kan se problemerne med indvandringen fra den ikke-vestlige verden, med muslimsk kultur, kan se sammenhængen mellem islam og terror - vi skal tænke os om en ekstra gang, inden vi sætter pennen på papiret. Leve i frygt for repressalier. Hvilken stat truer sine borgere med tre års fængsel for en forbrydelse, der hverken har offer eller handling? Det gør EU.

Regeringen anser rammeafgørelsen for omfattet af straffelovens § 266b og mener ikke, at det foranlediger ændringer af dansk lov. Men det er en bortforklaring, for med rammeafgørelsen følger, at straffelovens § 266b ikke vil kunne fjernes.

Men ikke nok med, at vi må leve som ufrie, der ikke selv kan bestemme, hvilke ytringer der her til lands skal være lovlige eller ej. Med Lissabon-traktaten har EU-kommissionen fået fornyet kompetence og har allerede varslet at ville omforme rammeafgørelserne til direktiver.

Dermed skal tidligere kompromisser tages op på ny - og kan nu vedtages med flertalsafgørelser. Dermed vil direktivet få direkte virkning - i modsætning til rammeafgørelsen. Og dermed vil direktivet blive fortolket af EU-domstolen - i modsætning til i dag danske domstole. Dette er fremtiden, der venter.



Det er et fattigt samfund, som ikke har tillid til sine borgere. Al erfaring fra tidligere tiders sindelagskontrol vidner om, at det hverken virker eller gavner. Har vi ikke tillid til vore medborgere, kan vi heller ikke have tillid til demokratiet. Et sådant anslag må aldrig accepteres. Om ønsket om regulering af ytringer, tanker og holdninger kommer fra det latterlige FN, det censurcentralistiske EU eller menneskerettighedstotalitarismen i Strasbourg, skal det mødes med en klar afvisning. Et nej så højt, at det kan høres - og give mod. Vi skal aldrig rykke os. Hverken trusler om vold fra religiøse fanatikere eller trusler om fængsel fra menneskerettighedsfanatikere skal få os til at ryste på hånden.

Intet er rigtigere end det frie ord. Også selv om det kan være falsk. Det er ikke op til staten eller EU at afgøre. Det er op til os, der lever i og vil dette samfund. Vi kan ikke ved at forbyde idiotiske meninger og tanker få det onde - hadet - til at gå væk. Tværtimod vidner tilstandene i de lande, hvor indvandringsdebatten har været mest tabu, om, at en undertrykt debat skaber grobund for netop den ekstremisme, som forbuddet var sat i verden for at forhindre. Tænk på Sverige. Se til Tyskland. Er det forbilleder for os?

Her til lands er vi alt i alt forskånet for racister. Kun få forvildede sjæle står med næsen i denne blindgyde. Vil et forbud få dem ud i lyset? Eller lede flere ind i mørket? Erfaringerne taler for det sidste. Lad os derfor ikke begive os ud ad EU's glidebane mod et stadig mere totalitært samfund, hvor tanker og holdninger skal være ufrie og hvor tilliden til borgerne og demokratiet begrænses af frygten for samme.

Lad os besinde os på hinanden og have tillid til, at holdninger blomstrer smukkest uden lænker.

Kronikken er en omarbejdet version af et foredrag, som Morten Messerschmidt for nylig holdt i Trykkefrihedsselskabet      Citat slut



Besøg eventuelt Morten Messerschmidt,s  EU - Skole
http://www.danskfolkeparti.eu/Eu-Skole.asp 

Besøg 
http://www.kuben.dk/composite-66.htm hvis du vil flytte ?











Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE