NUMRENE. på listen - Land

01  NORD-KOREA
02  SAUDI-ARABIEN
03  IRAN
04  SOMALIA
05  MALDIVERNE
06  YEMEN
07  BHUTAN
08  VIETNAM
09  LAOS
10  AFGHANISTAN
11  USBEKISTAN
12  KINA
13  ERITREA
14  TURKMENISTAN
15  COMORERNE
16  TJETJENIEN
17  PAKISTAN
18  EGYPTEN
19  BURMA 
( MYANMAR )
20  SUDAN
21  IRAK
22  ASERBAJDJAN
23  IRAK
24  BRUNEI
25  CUBA
26  LIBYEN
27  NIGERIA
28  DJIBOUTI
29  INDIEN
30  SRI LANKA
31  ALGERIET
32  MAURETANIEN
33  MAROKKO
34  TADSJIKISTAN
35  TYRKIET
36  OMAN
37  ETIOPIEN
38  FORENEDE ARABISKE EMIRATER
39  KUWAIT
40  JORDAN
41  INDONESIEN
42  HVIDERUSLAND
43  COLOMBIA
44  BANGLADESH
45  SYRIEN
46  TUNESIEN
47  KENYA
48  NEPAL
49  MEXICO
50  BAHARAIN11
 
NIGERIA  15. JANUAR 2007
NIGERIANSK DELSTAT KVÆLER
KRISTENDOMMEN  LANGSOMT

I DISSE LANDE OVERTRÆDES MENNESKERETTIGHEDERNE,OG SPECIELT MANGE KRISTNE FORFØLGES OG MYRDES I DISSE LANDE.

Da islam er en lovreligion,så burde den kunne bedømmes ud fra en politisk rationel indfaldsvinkel.Det kræver naturligvis et vist minimum af konkret viden om islam. Hvordan skal vore politikere få et sådant videns-grundlag,når mange af de største nyhedsmedier dyrker FORTIELSENS KUNST om islam ???

Her er nogle eksempler fra virkelighedens verden.

 

TYRKIET

Siden de seldjukiske tyrkere i 12- og 13-hundredtallene erobrede Lilleasien, har de kristne været undertrykt. Men i løbet af 1900-tallet blev kristendommen systematisk næsten udryddet. Blandt andet ved det armenske folkemord den 23. april 1915, hvor 1,5 millioner mennesker blev nedslagtet, og ved udvisningen af et par millioner grækere i 1922. Omtale af sådanne ting er forbudt i Tyrkiet og ikke velset i magtens korridorer i Europa. Islam tager i disse år mere og mere magten over Tyrkiet, og vestlig, politisk naivitet er medhjælpende til dette. Der er i landet en stærk mediehetz mod alle ikke-tyrkere og imod alle ikke-muslimer. Kirkerne kan ikke eje deres egne bygninger. Den ortodokse kirke lejer 1000 år gamle bygninger, som den ikke uden videre kan få lov til at reparere. Præsteuddannelse er forbudt i Tyrkiet - også for den ortodokse kirkes patriarkat i Konstantinopel. Kirkerne kan ikke uden videre få de bygninger, de har behov for. Nye kirker er begyndt at henvende sig til befolkningen med det kristne budskab. Reaktionerne på dette er drab på præster og evangelister. De ansvarlige for disse drab er muslimske kræfter i moskeerne, i medierne, i det politiske og i det juridiske system. De officielle repræsentanter for styret og retsvæsenet er falske i disse mordsager. De tripper lidt fra ben til ben angående disse sager af hensyn til Europa, men der er ikke nogen bedring i gang.

Vesten er i Afghanistan på grund af landets medvirken til angrebet på New York 11. september 2001. Man forsøger at nå en tålelig løsning ved at formindske den trussel, der kommer fra landet. Men man forholder sig ikke rigtigt til udfordringen. Man tjatter kun til talebanstyrkerne og nedkæmper dem ikke konsekvent. Man ser ikke i øjnene, at islam er fjenden, og af hensyn til nogle muslimer undlader man effektivt af bekæmpe andre muslimer. Så derfor kommer man ingen vegne. Situationen er ikke god. Politiet, øvrige myndigheder og talebanoprørsgrupperne er narkohandlere. Korruptionen er massiv. Undertrykkelsen af kristne og andre 81

ikke-muslimer er total. Vesten stiller ingen krav til nogen på dette punkt. Desuden er Vestens kulturradikale ’pinger’ modstandere af enhver militær aktion, som muslimske kræfter ikke bryder sig om. Så Vesten er forvirret og ikke klar til at løse problemerne i Afghanistan.

Pakistan, muslimsk Indien, er en mislykket statsdannelse, hvor styret har misregeret befolkningen. Nogle få familier ejer de politiske partier og landets store erhvervsinteresser. Regimet er afhængig af de yderliggående muslimer og holder hånden over dem. Den internationale terrorisme har sit hovedsæde i landet. I Pakistan trives de såkaldte "madrasser". Det vil sige de yderliggående koranskoler, der udklækker islamister og terrorister i massevis. Undertrykkelsen af kristne og hinduer er massiv. Vesten har angående Pakistan i årtier været dybt naiv. Vesten holder hånden over regimet af materialistiske grunde. - I Pakistan er de kristne både trosmæssigt og socialt forfulgte. Den trosmæssige forfølgelse bevirker, at de fleste kristne havner blandt de fattigste. Og i Pakistan kan de rigeste behandle de fattigste, som det passer dem. Hvis muslimske klaner kommer op at tottes, så er det reelt tilladt for en klan at hævne sig på en anden klan ved at myrde et af dets medlemmer. Det bliver i så fald ofte en af de svageste, nemlig en sagesløs kvinde, det går ud over. Mange af de fattige kristne bliver reelt brugt som slavearbejdere, som af arbejdsgiverne påduttes en livsvarig gæld. Mange arbejdsgivere misbruger de fattige kristne kvinder seksuelt. Dansk Europamission har projekter i gang for at give disse kvinder en uddannelse, så de kan ernære sig som selvstændige med små virksomheder. Så meget er Pakistans krav på "ære, skam og respekt" etisk set værd. Pakistan er etisk set en alfonsstat.

4000 arabiske ryttere erobrede i 642 Egypten. Først efter 400 års arabisk undertrykkelse af kopterne (egypterne) blev araberne i flertal. I dag udgør de kristne koptere stadig ca. 20% af befolkningen. Kopternes befolkningsandel lyves mindre af regimet.

Derfor har forholdene for de kristne i landet altid været bedre end i de 82

øvrige muslimsk-dominerede lande, selv om de altid har været 2. klasses borgere. Men de kristnes forhold er ikke i bedring. Tvangskonverteringer til islam er talrige. (Mange tvangskonverterede følger dog ikke islam). Registreringstvangen for muslimer, der konverterer til kristendommen fortsætter (registrerede ’muslimer’, der er kristne, skal eksempelvis holde bryllup i moskeen, skal have deres børn undervist i islam - ikke i kristendommen osv.). Bortførelse af kristne familiers piger er hyppige. Der er stadig forbud mod konvertering fra islam til noget som helst andet.

Nigeria er et eksempel på et land, hvor islam ikke har den totale magt, men kun en del af magten over landet. Landet er opdelt i mange delstater. Der er derfor områder, hvor der ikke er de store problemer, men i de delstater, hvor muslimerne er i flertal - primært på de nordlige delstater, hvor Hausa stammen står stærkt - træder den klassiske islamiske undertrykkelse af kristne og andre grupper i kraft. Hausa-delstaten i Kano handler her helt som de øvrige muslimske lande.

Flertallet af muslimerne i Tjetenien tilhører den okkulte sufi-islam, der består af yderliggående muslimer. Rusland står her med en stor udfordring. Vesten er ikke klar over problemets størrelse. Det er ikke gjort med indrømmelser. Indrømmelser vil blive fulgt med uforsonlig brug af nye muligheder og angreb på andre områder.

Selv der, hvor forholdene er bedst, som i Malaysia, er forholdene komplet latterlige. Se de tre små artikler fra landet. De siger ikke så lidt om respekt. Og læg mærke til, at den islamiske domstol bestemmer selv over begravelser.

Islam har lige som i Saudi Arabien her et kvælende greb om landet. I de to lande er undertrykkelsen så voldsom, at der slet ikke kan være tale om nogen form for protest imod det. Forholdene i landet er forfærde83

lige. Vold, lovløshed, korruption og enhver form for undertrykkelse hersker ubegrænset i landet. Men opløsningen og nedbrydningen af landet skyldes kun somalierne selv. Selvdestruktionen hersker. Islam hersker. Mindretal af enhver art tåles ikke. Destruktion og forfølgelse hersker. Kommer somalierne til andre lande, fortsætter de fleste, hvor de slap, med destruktivitet og undertrykkermentalitet.

Både det officielle Europa og det officielle USA er i nogen grad præget af en politisk korrekt virkelighedstvivlsom holdning til islam. Det gælder mest for Europa. Men USA’s ledelse ser ikke ud til at have nogen stor dømmekraft angående islam (se Monika Papazus bog: »Kosovo«). Men Vesten har også svækket sig selv over for islam ved at nedprioritere det åndelige og ved at overprioritere det materielle. 84