Aldrig har EF-Domstolen været så meget til debat herhjemme, som
efter afgørelsen, der reelt underminerer den stramme danske udlændingelovgivning. Men historien rummer også et andet
perspektiv: Danske domstole har bundrekord, når det drejer sig om at spørge EF-Domstolen til råds i RETSSAGER, hvor EU-retten kan være på spil. Forklaring: Regeringen udlægger i stedet for selv teksten, og det er betænkeligt, mangel på uvildighed og på kanten af EUs spilleregler, mener eksperter.

Af Ole Damkjær
Sidst opdateret Lørdag den 9. august 2008, 20:49

EF-Domstolen? Skulle det nu være nødvendigt?

Hvor dommerne i de fleste andre EU-lande flittigt bruger EF-Domstolen i Luxembourg som juridisk rådgiver, sker det kun sjældent i Danmark. Faktisk har Danmark bundrekord i brugen af EF-Domstolen, som på det seneste er blevet skarpt kritiseret for at politisere og underminere den danske udlændingepolitik. Herhjemme er det i stedet et embedsmandsudvalg under regeringen, der står for rådgivningen, og det er betænkeligt, ikke uvildigt og ude af trit med EUs spilleregler, lyder det fra to danske eksperter, der i årevis har forsket i EU-retten og EF-Domstolens indflydelse på dansk lovgivning.

»Når en national domstol i Danmark skal overveje at sende en sag til EF-Domstolen, så gør den ikke det, enhver uafhængig domstol burde gøre – nemlig selv vurdere, om sagen bør testes ved EF-Domstolen. I stedet spørger domstolene regeringen til råds, men her har man først og fremmest én interesse, og den er at beskytte sig selv og den danske lovgivning mod EUs indblanding,« fastslår Marlene Wind.

Rådgivningen i retssager, hvor EU-retten kan spille en rolle – som det har vist sig i striden om de danske regler om familiesammenføring – varetages af et magtfuldt, men for offentligheden stort set ukendt udvalg, der bærer det anonyme navn Juridisk Specialudvalg. Det er et regeringsudvalg, hvor Justitsministeriet bestrider formandsposten, og lige siden 1978 har anklagemyndigheden i sager, hvor der rejses spørgsmål om forelæggelse for EF-Domstolen, skullet rådføre sig med udvalget. Det betyder, at regeringen via Juridisk Specialudvalg får en uheldig rolle i spørgsmålet om, hvorvidt EF-Domstolen skal involveres, og hvis den skal, hvordan spørgsmålene til EF-Domstolen skal formuleres.

»Juridisk Specialudvalgs medvirken i domstolsprocessen er ikke uvildig, og så vidt jeg ved, kendes denne ordning heller ikke i andre EU-lande,« siger Peter Pagh, professor ved det juridiske fakultet på Københavns Universitet.

Regeringen bruger Juridisk Specialudvalg til at skærme den danske stat og de danske myndigheder mod de sider af EU-retten, som er uønskelig eller politisk kontroversiel. Og det harmonerer ikke med magtens tredeling, påpeger juraprofessor Peter Pagh, der har skrevet flere artikler om Juridisk Specialudvalgs rolle.

»I forhold til den principielle deling mellem dømmende og udøvende magt i Grundloven må det anses som en anormalitet, at et embedsmandsudvalg bistår dommerne i den juridiske bedømmelse,« fastslår Peter Pagh, der understreger, at dommerne ved de danske domstole som hovedregel afviser tilsvarende juridiske responsa, når de kommer fra advokater og juridiske professorer.

»Jeg mener, at dommerne også burde sige fra, når det gælder responsa fra Juridisk Specialudvalg. Det hører ikke hjemme, at et udvalg af denne karakter blander sig i domstols-processen. Uanset at indflydelsen udøves via staten som part i retssagen, sker det på en måde, der kan opfattes som utidig indblanding i domstolenes virke,« siger Peter Pagh, der understreger, at udvalgets bistand til domstolene »ikke har støtte i EU-retten«. Tværtimod baserer reglerne om forelæggelse af sager for EF-Domstolene sig på de nationale domstoles uafhængighed, påpeger Peter Pagh.

Han har søgt og delvist fået aktindsigt i de sager, hvor Juridisk Specialudvalg i de seneste ti år er blevet spurgt, om en given retssag ved danske domstole burde forelægges EF-Domstolen. Og konklusionen er, at udvalget kun sjældent anbefaler spørgsmål til EF-Domstolen, medmindre Kommissionen allerede har anlagt sag mod Danmark.

I 26 af de sager, Peter Pagh har fået forelagt, har udvalget i 20 tilfælde i stedet anbefalet, at det ikke sker. Undersøgelsen tyder på, at der er en modvilje mod at bruge EF-Domstolen fra dansk side, siger Peter Pagh.

EU-eksperten Marlene Wind er enig.

»Man risikerer jo, at EF-Domstolen tilsidesætter national lov,« siger Marlene Wind, der er leder af Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet.

Her har hun foretaget en omfattende forskning af EU-landenes brug af EF-Domstolen, og konklusionen er, at Danmark sammen med Sverige har bundrekord. Undersøgelsen omfatter også interview med et stort antal danske dommere og spørgeskemaer til i alt 380 af dommerstandens medlemmer.

»Undersøgelsen viser, at Danmark er meget selektiv med overhovedet at sende sager ned til EF-Domstolen. Det skyldes ikke kun den udbredte skepsis over for det EU-retlige system, men også at vi ikke har en tradition for domstolsprøvelse. Vi er ikke vant til, at dommerne overvåger, om politikerne overholder Grundloven og de fundamentale borgerrettigheder. Vi har den her ide om ingen-over-eller-ved-siden-af-Folketinget. Skal man sige det lidt hårdt, så er magtens tredeling aldrig sivet ind,« siger Marlene Wind, der understreger, at det trods en reform for nogle år siden fortsat er jurister fra Justitsministeriet, der bliver dommere.

»Og de tænker meget mere på statens interesser, og staten har en interesse i at dæmme op for en udvikling, hvor EUs regler tilsidesætter alt for mange af Danmarks egne nationale regler. Og netop EF-Domstolen har jo været meget aktiv i arbejdet med at forsvare EU-borgernes rettigheder og eventuelt give bøder til medlemslande, der ikke overholder EU-retten,« siger Marlene Wind, der understreger, at EF-Domstolen faktisk har opfordret medlemslandene til i langt højere grad at rådføre sig hos domstolen.

Spørgsmålet er så bare, om Danmark vil følge opfordringen

EU bestemmer over DANMARK,derfor dette forslag.

MIN PERSONLIGE OPFATTELSE ER AT,HVIS DET ALLIGEVEL ER ( EF-DOMSTOLEN ) DER GÆLDER,SÅ BURDE DE DANSKE DOMSTOLE KUNNE NEDLÆGGES.PÅ DENNE MÅDE KUNNE STATEN SPARE LØNNINGER TIL 2500 MEDARBEJDERE. DET BURDE VÆRE NOGET SOM  CEPOS  KUNNE REGNE LIDT PÅ. ER DETTE ET DÅRLIGT FORSLAG,OG I GIVET FALD HVORFOR ???

DET ER JO TILLADT AT STEMME FOR,AT GØRE SIG SELV OVERFLØDIG. DET LIGNER FORELØBIG EN SUCCES.Besøg www.hannedahl.eu   og bliv orienteret.

HAR FINANSMINISTEREN ET SPARE-KATALOG  ???  FORSAT GOD ARBEJDSLYST. MED VENLIG HILSEN  Poul Leo Nielsen  alias  Saxo-Poul  især for POLITIET.